Irriteret tyktarm

Irriteret tyktarm er en tilstand i tyktarmen, som er generende, men helt ufarlig. Tilstanden kan skyldes ændret tarmbakteriesammensætning eller forstyrrelse af tarmbevægelse. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder end hos mænd. Irriteret tyktarm er ikke smitsom, arvelig eller ondartet. Det betyder, at den ikke kan udvikle sig til kræft eller andre sygdomme.

Årsager
Tilstanden kan opstå efter indtagelse af antibiotika, maveinfektioner, eller hvis du er stresset. Irriteret tyktarm opstår som regel i teenageårene eller i den tidlige voksenalder, og kan varer i adskillige år.

Symptomer

  • Rumlen og ubehag i maven
  • Diarré eller hård afføring
  • Luft i maven og oppustethed
  • Sure opstød, kvalme, hovedpine og rygsmerter
  • Træthed og forstyrret søvn

Ofte viser symptomerne sig efter måltider og kan blive værre i løbet af dagen. Symptomerne for irriteret tyktarm kan komme og gå, hvilket betyder, at de, i perioder, kan være helt væk.

Diagnose
Diagnosen bliver stillet ud fra de ovenstående symptomer, din sygehistorie og ud fra undersøgelser, der udelukker andre lidelser. Derefter får du foretaget en blodprøve, der kan vise, om du har glutenallergi, mælkeallergi, eller andre stofskiftlidelser og eventuelt en kikkertundersøgelse med udtagning af vævsprøver fra tarmen.

Det kan du selv gøre
Først og fremmest skal du sørge for at indtage en optimal mængde kostfibre. Du skal helst have mellem 25 og 30 gram kostfibre hver dag. Undgå så vidt muligt kaffe, alkohol, tobak, stærke krydderier, tyggegummi, slik og store mængder frugt.

Du bør også sørge for at drikke meget vand – helst 2,5 til 3 liter dagligt. Vi ser ofte, at opløselige kostfibre (for eksempel HUSK ®) og mælkesyrebakterier og er effektive. Daglig motion modvirker også forstoppelse, så dyrk motion i minimum en halv time hver dag.

 

Kontakt os for en uforpligtende snak

Du kan ringe på tlf. 86 13 08 46 eller skrive en mail på kontakt@endoskopiklinikken.dk